Fødder og diabetes

Diabetes ændrer dine fødder. Vi skal alle passe godt på vores fødder – men diabetes kræver ekstra opmærksomhed på fødderne og omhyggelighed ved valg af fodtøj.

Diabetes - hvad sker der i kroppen?

Diabetes - hvad sker der i kroppen?

Diabetes resulterer i et forhøjet blodsukkerniveau, der er ødelæggende for både følenerverne og de nerver, der styrer svedkirtler og andre vævsstrukturer. Nervesystemet bliver først gradvis ændret i de små og fineste forgreninger, der ligger længst væk fra hjerne og rygmarv. Herved ophæves følesansen gradvist og umærkeligt.

Også blodkredsløbets små og større forgreninger - arterier og hårkar - kan efterhånden ødelægges. Fødderne rammes først og hårdest, da de har de længste forsyningsveje fra hjertet. Med diabetes får muskler, hud og kirtler ikke de rigtige styreimpulser fra vores nervesystem. Det betyder forringelser for gangfunktionen og fodens øvrige funktioner.

Læs mere om diabetes her: www.diabetes.dk

Få meget mere viden om og gode råd til livet med diabetes. Filmene i dette link er udviklet af Steno Diabetes Centrene i Danmark.

Det er vigtigt at passe på sine fødder

Når du har diabetes (både type 1 & 2) er en af komplikationerne nedsat / svækket følesans (neuropati) Neuropati/ føleforstyrrelser i fødderne betyder blandt andet at du ikke kan:

  • Føle om din sko klemmer
  • Føle om der er en sten i skoen
  • Vurdere om du har for meget tryk på fejlstillinger og knoglefremspring så huden lider overlast.

Dette kan være starten på et fodsår. Som diabetiker er det en større risiko for at såret bliver betændt og at det tager ekstra lang tid om at hele.

Ting kan have store konsekvenser

I værste fald kan en amputation være udfaldet af det der startede med en lille vabel på lilletåen.

Tryk og friktion er som regel de udløsende faktorer til sårdannelse. Opstår der sår skal du straks kontakte din læge/behandler

Senkomplikationer i forbindelse med diabetes?

Følesansen i fødderne kan blive svækket, uden at du sådan egentlig lægger mærke til det. Føleforstyrrelser kan give udslag i stikkende – prikkende – brændende - sovende - vatpudefornemmelse i fødderne i perioder. Mange oplever at de har gået med en sten i skoen uden at opdage det – hvor det har udviklet sig til et sår. 

Kredsløbet kan blive nedsat

Kredsløbet i fødder og ben kan blive nedsat og faconen på din fod kan ændre sig – dette medfører risiko for fejlstillinger som for eksempel knyster, hammertæer eller nedsunken forfod.

Forebyggelse

Det er vigtig, at du sammen med din læge og behandler sørger for optimal blodsukkerregulering ! Jo mere jævnt og stabilt blodsukker jo bedre. Det vil sige at: højt blodsukker gennem længere tid = større risiko for komplikationer!

At forebygge er jo altid nemmere og bedre end at reparere – og en af de bedste ting du kan gøre i forhold til dine fødder er at gå regelmæssigt til en statsautoriseret fodterapeut. Fodterapeuten undersøger følesanserne, fodpulsen og vejleder dig om, hvordan du bedst passer på dine fødder. Med udgangspunkt i dine fødder og din generelle helbredstilstand, foretager terapeuten en risikovurdering – dvs. en vurdering af din risiko for at udvikle fodsår.

Tilskud til fodterapeut?

Læs mere om tilskud til statsautoriseret fodterapeut med ydernummer herunder. Et ydernummer betyder: en fodterapeut som giver behandling med tilskud fra den offentlige sygesikring efter henvisning fra læge.

> Søg støtte her

> Find en fodterapeut her

Se på dine fødder hver dag

#SePåDineFødderHverDag

Se på dine fødder hver dag

Lær dine fødder godt at kende - så du ved om der er ændringer og du kan reagere på det med det samme.

  • Se på huden
  • Se på tæerne
  • Se mellem tæerne
  • Se under foden

En god ide kan være at bruge et spejl, hvis du ikke kan se fodsålerne – eller få en pårørende eller andre til at hjælpe, hvis dit syn er dårligt.

Dine øjne kan også ændre sig, når du har diabetes – husk at få dem tjekket.
 

Har du symptomer?

Tal med din læge, fodterapeut eller sygeplejerske, hvis du oplever følgende symptomer:

  • Hævelser
  • Revner i huden (og mellem tæerne)
  • Betændelse
  • Hård hud
  • Rødme af hud
  • Nedgroede negle
  • Blodansamling under hud eller negle
  • Svamp
  • Ömma, inflammerade knölar och hammartår
  • Liktornar
  • Blemmor

Husk den daglige pleje af dine fødder

Hvad kan du selv gøre?

  • Vask fødderne hver dag – gerne med en bruser
  • Brug lunkent vand og meget sparsom brug af hudvenlig sæbe
  • Brug IKKE brun sæbe eller sæbespåner da det udtørrer og affedter huden
  • Undgå fodbad – det udtørrer huden og ødelægger hudens naturlige beskyttelse
  • Mærk vandets temperatur med albuen – hvis du har nedsat følesans på fødderne kan vandet være for varmt og du kan få en brandskade
  • Tør grundigt – husk at tørre mellem tæerne

Har du problemer med at se – nedsat følesans eller åreforkalkning, så er det vigtigt at få fodterapeuten til at klippe dine negle. Det er for at undgå skader og sår, hvis du kommer til at klippe for meget eller ramme lidt ved siden af. Smør fødder og lægge med en fed creme hver aften. Kom et godt lag på og masser det ind. Giv dig god tid bagefter til at lade cremen trænge ind i huden - tør det overskydende af med et håndklæde.

 

Det vigtigste du kan gøre for at forebygge at sår opstår, er at komme creme på dine fødder, så huden holdes hel og elastisk.

Påfør ALDRIG creme mellem tæerne – her er der som regel fugt nok i forvejen.

Anvend aldrig:

  • Fodfil – da det irriterer huden så der dannes mere hård hud – og når man har føleforstyrrelser, kan man hellere ikke mærke, om man kan komme til at file for meget
  • Ligtorneplaster – da det kan give sår
  • Vandtætte plastre – da den raske hud bliver opblødt, og et eventuelt sår kan forværres
  • Prik ALDRIG hul på blodvabler – beskyt med forbinding - kontakt behandler

 

Hvorfor skal vi lave fodøvelser?

Hvis vi skal kunne holde til at gå de 10.000 anbefalede skridt dagligt, er det vigtigt, at vi træner vores fødder.

Fordele ved at træne fødderne:

  • Større fleksibilitet - Er dine fødder elastiske og smidige, så kan hele din krop bevæge sig bedre - dette giver også bedre balance.
  • Forebygger skader - Mange problemer med knæ, hofte og ryg opstår, når fodens fjedring og drejefunktion halter.
  • Bedre blodomløb - Blodcirkulationen fremmes, og du får nemmere ved at holde fødderne varme. Har du hævede fødder er det rigtig godt at lave venepumpeøvelser.
  • Hurtig restitution - Jo mere ubesværet og frit vi bevæger os, jo bedre restituerer vi.


Velvære
Vil du gerne holde dig sund og rørig hele livet, så er det vigtig med gode og bevægelige fødder så længe som muligt. Husk at øvelse gør mester! Og skulle du få krampe i musklerne under fodøvelserne… - så er det supergodt – for det skyldes at du har fat på nogle muskler, du ikke har brugt i et stykke tid. Ryst lidt på foden til krampen er væk og fortsæt med øvelserne.

Vælg nogen øvelser, der passer til dig og dit niveau – husk det skal være trygt og sjovt.

Du kan finde flere fodøvlelser på youtube fra Danske Fodterapeuter.

Hvorfor skal vi lave fodøvelser?

#HuskAtLaveFodøvelser

Motion er vigtigt for dine fødder

Vi ved jo, at vi skal bevæge os så meget som muli  agt, da det er sundt. Men det er ikke nemt hverken at gå eller løbe, hvis det gør ondt. Har du smerter i fødder – ankel – hofte – knæ – ryg, så få det undersøgt, så du kan gøre noget ved det eller forbedre det.

Husk at man behøver ikke gennemføre en Ironman for at gøre noget godt for sig selv og sit helbred. Almindelig gang – det at gå sig en tur er godt for både krop og sjæl. 

 

Hvis man går en halv time hver dag, kan man hurtigt mærke, at man kan gå lidt længere og lidt hurtigere for hver gang. Det er godt for personer med kredsløbsproblemer og en super nem måde at sænke blodsukkeret på!

Der eksisterer et hav af forskellige måder at motionere på. Det er vigtigt, at det du vælger, passer til dit niveau, behov og ønsker.

Husk, det skal være sjovt at motionere! 

Fødderne er kroppens fundament
– de skal bære dig hele livet

Vælg det rigtige fodtøj

Der er så meget fodtøj at vælge mellem – og det kan være svært at vide, hvad der er godt og fornuftigt fodtøj. Der er forskel på, om fodtøjet skal bruges til fest, hverdag eller motion. Det daglige fodtøj skal være noget af, det bedste du har og være godt for dine fødder.

Fodtøj skal beskytte dine fødder og være med til at din gangafvikling er så naturlig som mulig. Sko skal passe til fødderne – fødderne skal ikke tilpasses skoene! Dit fodtøj skal være langt nok og bredt nok – og kunne sættes godt fast på foden med velcro eller snøre.

En god stabil hælkappe sikrer, at du får den støtte, du har behov for. Der skal også være højt til loftet over tæerne, så du ikke får tryk. Har du hammertæer, er det ekstra vigtigt, at der er godt med volume.

Det er også meget vigtigt, at der ikke er indvendige generende syninger. Husk at ryste fodtøjet for at fjerne eventuelle fremmedlegemer inden du tager dem på – måske kan du ikke mærke småsten eller andet, der har lagt sig i fodtøjet. Sørg for at kontrollere dit fodtøj med jævne mellemrum, om det stadigvæk passer til dine fødder, da fødderne ændrer sig løbende.

 

Der nogle ting diabetikere skal lade være med:

  • Gå ikke barfodet – det er ikke sikkert du kan mærke, hvad du træder på, hvis du har føleforstyrrelser
  • Gå ikke i træsko – da fodens muskler ikke kan bevæge sig normalt
  • Brug ikke tåringe, smykker eller sandaler med rem mellem tæerne - huden mellem tæerne er for skrøbelig

Nogle gange er det ikke muligt at finde fodtøj der passer – da kan det være et alternativ med håndsyet fodtøj, eller semi-ortopædisk fodtøj . Dette skal du tale med din læge, håndskomager eller fodterapeut om – og du kan i nogle tilfælde blive henvist videre med henblik på at få en bevilling, så der kan ydes et tilskud til dig.

Valg af strømpe

Strømper skal være rummelige over tæerne og ikke have sømme eller elastikker, der kan medføre trykskader. Har du hævede fødder skal du snakke om din læge om årsagen til hævelsen og få behandling for dette.

  • Skift strømper hver dag – eller 2x dagligt, hvis du sveder meget
  • Uld til kolde fødder
  • Bomuld til varme fødder
Valg af strømpe
Indlæg til dit fodtøj

Indlæg til dit fodtøj

I mange tilfælde vil et indlæg afhjælpe dine gener. Et indlæg har til formål at aflaste, støtte, korrigere eller til en vis grad optræne fødderne. Dette betyder at tryk bliver fordelt således at risikoen for hård hud, og dermed sår, minimeres. 
> Læs mere om vores indlæg Korrektor® her

Mange har også meget glæde af at få en sål der er stødabsorberende da fedtvævet under fødderne er svundet ind og man kommer til at gå direkte på knoglerne.
> Læs mere om Protektor® - vores stødabsorberende sål i 3mm og 6 mm her

Alt fodtøj fra New Feet har en 6 mm stødabsorberende sål inde i fodtøjet
> Læs mere om New Feet fodtøj her

I andre tilfælde er det nødvendigt at få lavet et individuelt indlæg der er lavet efter dit fodaftryk.
> Læs mere om mulighed for tilskud til indlæg her 

Du kan købe verdens bedste indlæg – men det bliver aldrig bedre en fodtøjet, det bliver lagt i. Sørg for at få dit fodtøj og indlæg ”godkendt” af din behandler/fodterapeut, der kender dine fødder, så er du mere sikker på at det er det rigtige valg.

Har du konstateret sygdomme, der stiller krav til fodtøj og indlæg, er det vigtigt, at du lytter til din behandlers råd. Egne eksperimenter kan have alvorlige følger. Vi og vores forhandlere rådgiver gerne, men det er din behandler der har adgang til din sygdomshistorik - derfor er behandlernes rådgivning meget vigtig.