Dansk
0 Items 0,00 DKK Cart

You have no items in your shopping cart.

    Professionel konstruktion:

    New Feet konstruerer fodtøj ud fra den ortopædiske tradition: KOMFORT og BESKYTTELSE af bevægeapparatet er det primære mål for vores fodtøj.
    Strobel konstruktion kaldes den måde at bygge fodtøjet på, som vi anvender. Strobel konstruktionen giver os muligheden for at indbygge stabilitet i hælen og give fleksibilitet i forfoden. Vi syr overdel og mellemsål sammen som en handske før den monteres på ydersålen. Denne overdel limes på ydersålen.
    Støddæmpning er afgørende for komfort og beskyttelse. Derfor er New Feets læster designet til at give plads til en 6 mm  indersål af originalt PPT inde i fodtøjet.


     konstruktion

     

    Kerne-komponenter:

    PPT® hedder det materiale vi anvender til støddæmpning. Materialet er udviklet til den ortopædidske branche og er godkendt til medicinsk brug. Det har de bedste egenskaber i forhold til elasticitet og holdbarhed.
    New Feet har eksklusive rettigheder til anvendelsen af materialet i fodtøj.
    Når vi designer fodtøjet skaber vi plads til en 6mm indersål til støddæmpning. Når vi anvender indersåler og ikke ydersålen til at stå for den vigtige del af støddæmpningen er det for at få placeret det elastiske materiale så tæt på foden som muligt. Ydersålerne anvender vi primært til at skabe stabilitet - specielt i hælområdet. Vi indstøber en gelenk i ydersålerne for at give den ønskede stivhed.

    OnSteam® er vores foretrukne materiale til foer. Det kaldes også teknisk læder, da det opleves meget som læder.
    Men det er et mikrofiber-materiale, der tillader en 6 gange så stor fugtighedstransport som læder og som absorberer fugt lynhurtigt.
    Resultatet er en bedre komfort i fodtøj, der føles tørt. Materialets struktur modvirker bakterievækst.
    For diabetikere har OnSteam® den store fordel, at det ikke blive hårdt eller krakelerer, som læder kan gøre med tiden.
    Materialet er fri for krom og produceres uden effekt på CO2 balancen. OnSteam® lever op til ØkoTex 100.